Jeg hjælper kommuner, destinationsselskaber, erhvervshuse og brancheorganisationer med at løfte deres turismeerhverv gennem praksisnære workshops. Deltagerne går hjem med konkrete værktøjer, de kan bruge med det samme – og som kan mærkes i deres synlighed, salg og gæsteoplevelse. Mine workshops bruges typisk i netværk, udviklingsforløb og erhvervsindsatser, hvor der er brug for et fælles fagligt løft og konkrete resultater hos virksomhederne.
Jeg holder ca. 30 workshops om året. Mine workshops er altid skræddersyede til de pågældende aktører og destination. Workshoppen kan afholdes fysisk eller online, over 2-3 timer, en halv eller hel dag (flere dage som en serie) afhængig af tema og jeres ønsker.
Tidligere samarbejdspartnere: Destination Sønderjylland, Visit Køge, Business Faxe, Stevns Erhverv, Turisme Faxe, Experience Fredericia, Visit Fredericia, Visit Herning, Erhvervshus Sjælland, Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervshus Sydjylland m.fl. Det er meget typisk, at mine samarbejdspartnere booker mig flere gange. Erhvervshuset har f.eks. booket mig i 2024, i 2025 og igen i 2026
Jeg laver workshops i alt fra salg, til markedsføring, gæsteservice og forretningsudvikling. Mit format er altid hands-on, levende og spækket med konkrete eksempler og guldkorn, man ikke kan google sig til. Du kan se 8 eksempler herunder (listen er ikke udtømmende):
Se eksempler

Tjen mere på de gæster, du allerede har
En hands-on workshop om prissætning, mersalg og nye indtægtsmuligheder. Her kan virksomhederne arbejde med deres egne priser, add-ons, opgraderinger, pakker, gavekort, menu engineering osv. Pointen er: Hvordan får jeg mere omsætning ud af den efterspørgsel, jeg allerede har?
Grøn kommunikation i praksis
En workshop om, hvordan virksomheder kan kommunikere troværdigt om ansvarlige indsatser uden at falde i greenwashing-fælden. Vi arbejder med formuleringer, eksempler og konkrete greb til at gøre kommunikationen mere ærlig, relevant og brugbar. Velegnet til virksomheder, der allerede gør noget, men har brug for hjælp til at fortælle om det på en god måde (Erhvervshuset har booket denne specifikke workshop 5 gange)

“Vi bookede Cathleen til at holde et oplæg om konkrete, praksisnære tips til markedsføring for vores Turismeforum. Cathleen har arbejdet så mange år i branchen, at hun oprigtigt forstår hvad virksomhederne har brug for, og kender markedet godt. Det mærkedes også efter oplægget, hvor flere af aktørerne var så imponerede, at de ringede til os i VisitKøge for at få hendes oplysninger til fremtidigt samarbejde. Man skal booke hende hvis man vil have en specialist, og niche-forretningsudvikler inden for turisme. Og så taler hun et sprog som selv det mindste B&B kan forstå.“
Signe bæksted jørgensen, destinationsudvikler hos visitkøge

Få flere direkte bookinger
En workshop om, hvordan turismevirksomheder kan mindske afhængigheden af OTA’er og styrke deres egen bookingkanal.Vi arbejder med billboard-effekten, gæsternes beslutningsrejse og konkrete greb, der kan øge andelen af direkte bookinger. Velegnet til overnatningssteder, der vil styrke indtjening og ejerskab over egne gæster.
Social proof er effektiv markedsføring
En workshop om, hvordan anmeldelser og kundetillid kan bruges strategisk i markedsføringen. Deltagerne får konkrete idéer til at indsamle, placere og bruge anmeldelser på tværs af hjemmeside, sociale medier og salgsmateriale. Velegnet til virksomheder, der vil styrke tilliden, øge synligheden og skabe flere bookinger.

“Cathleen holdt et indlevende oplæg om brugen af online booking platforme både ift. overnatningssteder og øvrige oplevelsesudbydere. Oplægget var højaktuelt og vedkommende, blev formidlet professionelt og med et glimt i øjet. Vores inviterede turismeerhvervsliv tog godt imod oplægget og kvitterede med positiv feedback.“
Ane dolward, chefkonsulent hos business faxe (har booket cathleen i 2024, 2025 og 2026)

Bliv fundet lokalt med Google
En workshop om, hvordan turismevirksomheder kan arbejde strategisk med deres Google Business Profile. Vi ser på synlighed i lokale søgninger, korrekt opsætning og optimering af profiler med anmeldelser, billeder og opslag. Velegnet til virksomheder, der vil være lettere at finde for både lokale gæster og områdets besøgende.
Skab mere forretning uden for højsæsonen
En workshop om helårsforretning og produktudvikling. Hvem kan jeg tiltrække uden for højsæsonen? Hvilke anledninger kan jeg skabe? Kan mit eksisterende produkt pakkes anderledes? Hvilke samarbejder, målgrupper og indtægtsstrømme kan jeg arbejde med?

“Vores LinkedIn forløb med Cathleen har været ekstremt værdifuldt for vores lokale turismeaktører, og den positive feedback fra deltagerne har primært gået på Cathleens enormt praksisnære og “lowkey” måde at tilgå både workshop, forløb og især deltagerne på. Vi kan til hver en tid anbefale det til andre i branchen.”
Malou trabjerg, teammanager turisme hos experience fredericia (har booket cathleen i 2025 og i 2026)
Udnyt LinkedIn strategisk
En workshop om, hvordan LinkedIn kan bruges strategisk i turismebranchen til at skabe synlighed, styrke sin position og åbne nye forretningsmuligheder. Deltagerne får inspiration til indhold, relationer og en realistisk tilgang til platformen med fokus på kunder, presse, samarbejder og salg. Velegnet til turismevirksomheder, der vil sælge møder og events til B2B og B2G. Kan laves som et miniforløb.


Eventmarkedsføring for 0 kr.
En workshop om, hvordan mindre events og oplevelser kan skabe mere synlighed uden annoncebudget. Deltagerne lærer blandt andet at bruge Facebook-begivenheder, Kultunaut og Google mere strategisk i deres markedsføring. Velegnet til arrangører og turismeaktører, der vil arbejde mere systematisk med gratis synlighed.
Få et tilbud
Skal vi finde den rigtige workshop til jer?
Jeg hjælper gerne med at finde det emne og format, der passer bedst til jeres virksomheder, netværk eller indsats. Mine formater kan laves både fysisk, men også online – og er altid praksisnært, og i øjenhøjde.
Du kan også booke mig til et inspirationsoplæg på 30 min – 1 time, f.eks. i forbindelse med en branchedag, et netværksmøde, en kick-off eller lignende.
Kontakt mig for en uforpligtende snak om indhold, målgruppe og pris.